| FORRETNINGSKONCEPT Vores forretningskoncept Vores salgskoncept er en blanding af ”den gamle specialbutik” med den høflige og personlige betjening, og ”den moderne webbutik” hvor du hurtigt får et overblik over sortiment og fordele og bestemmer, om du vil bliver eller gå igen. Det er vigtigt for os at du føler dig godt tilpas i den følsomme proces det er at købe instrument og udstyr. Hos os får du den tid du har behov for til at undersøge, teste, sammenligne og opleve. Du får personlig support når du ønsker det og vil kompetent blive guide frem til det rigtige valg. Vi har stor viden om alt der drejer sig om jazzguitarer og forstærkere, så har du spørgsmål eller brug for information, er du altid velkommen til at kontakte os. Vores mål er at have et stort udvalg af Archtop jazzguitarer, enten fullbody eller thinline, små og effektfulde forstærkere velegnet til akustisk forstærkning, og endelig relateret grej som pickupper, strenge, kasser, m.m.. Vi har kvalitetsmæssigt lagt os fra midten og op og vil lagerføre guitarer og forstærkere fra ca. 5.000 kr. og opefter. Vi er en musikforretning med også et mødested Vi vil selvfølgelig præsentere og sælge instrumenter, men vi vil også være et mødested for entusiaster og freaks hvis hjerte banker for alt vedrørende jazzguitarer. Vi har derfor oprettet et debatforum hvor vi kan kommunikerer, dele viden og erfaring, spørge hinanden om stort og småt, lægge materiale og henvise til links. Vi har et stort udvalg i jazzguitarer som du rent faktisk kan teste og prøve! Du kender det selv. Du er inde i en stor musikforretning med flere hundrede guitarer hængende eller stående. Men når du leder efter en jazzguitarer finder du et par forkølede eksemplar stående i et hjørne. Ikke meget at vælge i mellem, vel. Eller du er i en webbutik med et imponerende udbud af guitarer side efter side, men ofte har de aldrig den hjemme du er ude efter. Vi har altid mindst 50 forskellige jazzguitarer på lager og til demonstration, og kan være hurtig til at kunne skaffe flere hjem på din opfordring. På den måde vil du altid have et stort udvalg til rådighed og til at kunne prøve hos os, elle hjemme hos dig selv. Hvis du er sikker i din sag kan du naturligvis også bestille en vare fra butikken, og så sender vi den hurtigst til dig. Vi vil kvalitetsmæssigt ligge fra midt i feltet og op til toppen, og prismæssigt fra ca. 5.000 og op. Vi vil udover kendte brands også præsentere og sælge kvalitetsprodukter fra fabrikker og guitarbryggere du normalt ikke finder i Danmark. Har du et særligt ønske om en bestemt guitar vi ikke føre vil vi gerne forsøge at få fat i den til dig. Bare sig til. Vi har et stort udvalg i kompakte guitarforstærkere der matcher jazzguitaristens behov Den rigtige lyd!!!, ja så er vi ovre i et problemområde. Forstærkeren skal reproducerer lyden fra dit akustiske instrument på en helt bestemt måde før du er tilfreds. Ja, måske bliver du det aldrig helt men må leve med at prøve at komme så tæt til idealet som muligt. Vi han nok ikke løse det problem, men vi kan give dig et stort udvalg af kvalitetsforstærkere du kan teste og sammenligne, så du måske kommer tæt på det du søger. Vi importerer en række kvalitetsforstærkere, bl.a. fra små fabrikker i USA, som er specielt udviklet til forstærkning af akustiske instrumenter og selvfølgelig herunder jazzguitarer. Vi synes den ideelle forstærker er en lille combo med stor effekt, så det er den type vi primært sælger. Du kan i ro og mag prøve forstærkerne hos os eller hjemme hos dig selv. Du har 4 ugers fortrydelsesret og en god tilbagekøbsordning du altid kan benytte dig af Hvis det viser sig, at den guitar eller forstærker du har købt af os alligevel ikke lige var det du troede, kan du lade handlen gå tilbage, du har en fuld returret 30 dage. Udstyret skal være som da du modtog det og du skal selv sørge for transport til os. Eller hvis der er gået længere tid, og du af forskellige grunde skal af med udstyret, er vi altid parat til at købe det tilbage og give dig en god pris for det. Du kan også benytte vores side ”Kunde til kunde” hvor du privat kan sætte dit udstyr til salg. Du skal bare kontakte os så sætter vi varen til salg på siden og med direkte reference til dig. Det er helt gratis. |